Ny Swansea-spiller føler ikke prisskiltets pres
En af sommerens længere transfersagaer var Gylfi Sigurdssons skifte fra Swansea til Everton. De to Premier League-klubber havde et tovtrækkeri i gang angående prisen, og de blå fra Liverpool endte med at smide £45 millioner efter den kreative islænding.
Sigurdsson er naturligvis svær at finde en fuldgod erstatning for, men den walisiske klub hentede Sam Clucas i Hull City for £15 millioner. Den 26-årige englænder har dog ingen problemer med at skulle udfylde Sigurdssons sko og have et højt prisskilt hængende om halsen.
– Prisskiltet er ikke noget, jeg tænker over, sagde Clucas ifølge Sky Sports og fortsatte.
– Jeg går bare på banen og spiller fodbold, og hvis en klub prisvurderer mig, og en anden klub vil betale det, så kan man sige, at det ude af mine hænder.
Clucas kom til Hull City i 2015 fra Chesterfield, som spiller i League Two.