Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Ny strategi: Nu vil Newcastle have fire dyre spillere til sommer
Da Newcastle for lidt over et halvandet år siden fik nye ejere i form af Public Investment Fund fra Saudi Arabien, så troede mange, at de ville lave kæmpehandler.
LÆS OGSÅ: Sådan vil Premier League forbedre VAR til næste sæson
Her hentede man i stedet erfarne spillere ind på St James' Park, hvor man brugte omkring £250 millioner på blot tre transfervinduer. Samtidigt har man kun solgt én spiller – Chris Wood til Nottingham Forest – for et beløb på omkring £12 millioner.
Derfor var man på ledelsesgangen på Tyneside enige om på de tidligere transfermøder, at der var behov for at spænde livremmen ind på grund af Financial Fair Play-reglerne(FFP).
Her havde man i første omgang planlagt at operere med et beskedent budget på blot £20 millioner, som skulle suppleres af spillersalg.
Men nu ændrer man strategi. Det oplyser Telegraph.
For Newcastles fremragende sæson under Eddie Howe skulle have været med til at overtale klubbens ejere til at være mere aggressive i deres strategi i forbindelse med sommerrekruttering.
Her skulle The Magpies være klar til at fremrykke deres udgifter, idet de forventer, at indtægtsstrømmene vil stige med europæisk fodbold og en række nye sponsorer samt fremtidige spillersalg for at sikre, at de ikke bryder FFP-reglerne.
Her sigter Premier League-klubben efter mindst fire elitespillere, som straks vil kunne kæmpe om en plads på førsteholdet. I stedet for at holde sig til et præcist budget vil spillerne blive vurderet og buddene blive afgivet fra sag til sag.
Det yderst troværdige medie melder desuden, at klubben vil sandsynligvis vil gå en sommer i møde, hvor man vil en af de største spenderere i Europa, hvis man kommer i Champions League.
Men uden Champions League-fodbold til næste sæson, så vil Newcastle fortsat være ambitiøse i deres rekrutteringsteam, hvor de har spillere som James Maddison, Moises Caicedo, Conor Gallagher, Ivan Toney, Kaoru Mitoma, Kalvin Phillips, Jarrod Bowen og Declan Rice, Scott McTominay, Harvey Barnes og Kieran Tierney på radaren.
Dog er der også en række spillere i udlandet som trækker interesse, hvor man har et godt øje til Borussia Monchengladbachs Marcus Thuram, Celta Vigos Gabri Veiga, Bayer Leverkusens Moussa Diaby og Napolis fantatiske duo Victor Osimhen og Khvicha Kvaratskhelia.
Eddie Howe & co. er i gang med at spille sig i Champions League i øjeblikket, hvor man befinder sig på fjerdepladsen i Premier League.
På søndag møder man Tottenham, der besidder femtepladsen.
Annonce