
I de seneste år er det Michael Edwards og Julian Ward, som har haft en vigtig transferrolle i Liverpool.
Efter Julian Wards exit er det nu Jörg Schmadtke, der har fået rollen som sportsdirektør på Anfield. Den tyske direktør blev præsenteret tidligere i dag.
Han skal arbejde tæt sammen med Liverpool-manager, Jürgen Klopp, og han fortæller, at det bliver manageren, der afgører, hvem der skal sælges og købes.
- Trænerens indflydelse på transfers er større i England end i Tyskland, hvor et bestyrelsesmedlem eller en sportsdirektør bestemmer alt, siger Jörg Schmadtke til Sport1 og fortsætter:
- Jürgen Klopp fastsætter prioriteter. Vi støtter ham med et hold af dataanalytikere, scouts og så videre. Han kan vælge fra en liste, som han vil arbejde sammen med.
- Så tager jeg mig af transfers med den rette afdeling af klubben. I sidste ende skal ejerne også være tilfredse med deres investeringer, lyder det fra Jörg Schmadtke.
Liverpool forventes at styrke mandskabet markant denne sommer, og første signing står til at blive Alexis Mac Allister.
Er du Premier League-ekspert? Tag quizzen om 2022/23-sæsonen her!