Ny sportsdirektør: Disse personer skal Chelsea have til samtaler

af: Jeppe Augustsen
/ Foto: Getty Images
Todd Boehly har i den grad en proppet arbejdskalender efter at have overtaget Chelsea FC efter Roman Abramovich.
I løbet af sommeren havde han især travlt med at lukke diverse transfers, og nu arbejder han på at finde en person, som skal stå for den del i fremtiden.
Daily Mirror skriver i dag, at Todd Boehly & Co. skal have samtaler med potentielle emner i næste uge.
I første omgang havde de udset sig Christoph Freund fra RB Salzburg, men han valgte at takke nej og blive i den østrigske klub.
Ifølge avisen skal de bl.a. snakke med Victor Orta, der er sportsdirektør i Leeds.
Derudover vil de også indkalde Lee Congerton fra Atalanta, Rui Pedro Braz fra Benfica og den velkendte Monchi fra Sevilla.