Ny skandale: Newcastle-stjerne sviner Isak til
Der har været megen spekulation om Alexander Isak, som har været i centrum for det helt store transferdrama denne sommer.
Den svenske angriber er i stor stil blevet sat i forbindelse med et skifte til de forsvarende Premier League-vindere fra Liverpool i de seneste uger, hvor både klub og spiller ser det som en vaskeægte drømmetransfer.
For nylig har det dog lydt, at et skifte ser mere og mere usandsynligt ud, og derfor valgte Alexander Isak forleden at tage sagen i egen hånd. Med et vildt skriv på de sociale medier sendte han offentligt kraftige anklager i retning af Newcastle.
Senere reagerede klubben også på disse beskyldninger.
Siden da har størstedelen af Newcastle-truppen forholdt sig tavst, men det har ikke afholdt Newcastle-stjernen Joelinton fra at tage del i situationen, der konstant udfolder sig.
Han har nemlig ‘liket’ et opslag, der kritiserer Isaks opførsel.
Instagram-profilen ‘Worflags‘, der har fokus på Newcastle, delte et billede med følgende tekst:
– Idoliseret og elsket. Ingen brudte løfter fra de fans, der skabte denne klub.
– Vi fortjente bedre end denne destruktive sti, du har valgt.
– Newcastle United vil aldrig blive besejret, skrev kontoen i et opslag, som Joelinton altså valgte at like.
Dermed sendte han et tydeligt signal, og det blev da også hurtigt registreret af omverdenen.
Nu har Joelinton pluspoint på kontoen hos fansene, der ikke længere har samme høje tanker om Alexander Isak.
Sidstnævnte er med stor sandsynlighed ikke med, når klubben mandag møder Liverpool. Det er en ny stjerne fra The Reds heller ikke, efter at han er blevet alvorligt skadet. Læs mere her.


















