Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny regelændring: FIFA tillader nu fem udskiftninger

Af Emil Plovgaard
08.05.2020 Kl. 14:58
FIFA lægger op til nye regelændringer. Fem udskiftninger tillades nu, og så er VAR heller ikke længere et krav i de turneringer, hvor der ellers blev lagt op til det.

Når coronavirussen engang har lagt sig, og landene atter åbner igen, også for fodbold, er der nye regler i spil. Det bekræfter FIFA, der med seneste tiltag nu tillader fem udskiftninger mod de normalvise tre.

Ligaerne skal senest genoptage 2019/20-turneringen igen inden den 31. december for at kunne gøre brug af reglerne. Mens ligaer, der tager hul på 2020/21-sæsonen denne sommer eller efterår ikke må bruge reglerne.

Der er endnu en tvist til reglerne. De fem udskiftninger skal nemlig ske ad tre omgange, så man kan altså ikke skifte fem individuelle gange.

Til sidst er der også endnu en regelændring. Video Assistant Referee (VAR) skal nemlig heller ikke nødvendigvis tages i brug, når turneringerne starter på ny. Det er således op til de respektive landes forbund, om de vil bruge VAR fremover eller ej.

Den sydkoreanske og færøske liga er begyndt igen denne weekend, mens 1. og 2. Bundesliga også snart genoptager turneringerne.

I Danmark sigter man efter en returdato, der hedder fredag 29. maj, mens den i England og Premier League hedder 8. juni.

 

Annonce