Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny regel på vej til Premier League

Af Morten Jørgensen
05.12.2024 Kl. 20:57

Der er en ny regel på vej til at blive indført i Premier League og de andre ligaer. 

Ifølge The Times overvejes et nyt system lige nu af dem, der bestemmer reglerne i fodbold. Systemet er allerede blevet testet med stor succes i Premier League U21. 

I al sin enkelhed går regelændringen ud på, at målmanden ikke må holde bolden i hænderne længere end otte sekunder. 

For at markere tiden vil dommeren løfte sin arm og tælle ned fra fem sekunder til nul. 

Hvis målmanden holder bolden længere tid i hænderne end de otte sekunder, vil der blive givet et hjørnespark til modstanderholdet. 

– Dataen indtil videre er meget, meget interessant, siger Patrick Nelson, som er medlem af Ifab. 

Læs også: Nådesløs Amorim smider Eriksen og fire andre på porten

Systemet er også blevet afprøvet på Malta. Her har der været 796 gange, hvor målmanden har haft bolden i hænderne. Ikke en eneste gang har de brugt mere end otte sekunder. 

For nuværende kan dommerne vælge at give et indirekte frispark, hvis målmanden holder for længe på bolden. Dog praktiseres det yderst sjældent.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce