Ny PL-chef var på vej - men så bankede prins på døren
56-årige Vítor Pereira er begyndt som Wolves-manager.
Men faktisk kunne portugiseren allerede have trænet i England. Det afslørede han på sit første pressemøde som chef for bundholdet.
– Jeg fik nogle henvendelser fra klubber i England, men Wolves tog skridtet for at gøre det færdigt. Jeg havde et projekt i Saudi Arabien, men med denne mulighed kan du ikke tænke to gange, sagde Pereira ifølge BBC Sport.
Særligt efter sin tid i Porto mellem 2010 og 2013 skulle Peirera have været tæt på et job i England.
– Da jeg forlod Porto, var mit ønske en klub i England, hvilket betød, at jeg havde et møde på daværende tidspunkt om at komme til England.
– Men efter at en prins kom til mit hjem og bankede på døren og overbeviste mig, fik jeg ikke jobbet i England, men jeg tog til Saudi Arabien, fortalte Pereira, der var et enkelt år i Al-Ahli mellem 2013 og 2014.
Portugiseren kommer nu fra et job i Al-Shabab, som han i den eneste sæson, som han gennemførte i Saudi-Arabien, blev nummer otte med. Efter 13 kampe af den nye sæson ligger klubben nummer seks.
Pereira har også trænet klubber som Fenerbahce, Olympiacos og Flamengo.
– I min optik er Premier League den bedste liga i verden. Det er noget, som har været mit mål i lang tid. Det betyder, at jeg er det rette sted med spillere, en liga og managers på topniveau. Jeg er meget glad for at være her.
Ifølge Pereira er Wolves-ledelsen åben for at handle til januar. Først vil han dog selv gerne bruge den næste uge på at lære sin nye trup bedre at kende. Wolves ligger næstsidst med fem point op til Leicester på den rigtige af stregen.
Netop Leicester møder man søndag i Pereiras debut.
Læs også: United reagerer på “nonsens”-rygter


















