Ny melding: Uønsket United-spiller er tæt på exit
Jadon Sancho nærmer sig et Manchester United-exit.
Det er meldingen fra den tyske Sky Sports-journalist, Florian Plettenberg.
Florian Plettenberg beretter, at Jadon Sancho kommer tættere og tættere på en retur tilbage til Dortmund.
Ifølge journalisten er Manchester United og Dortmund i forhandlinger om en lejeaftale for resten af sæsonen.
Det er angiveligt Manchester United, der er afgørende for en transfer, da de skal være åbne for at leje ham ud.
Jadon Sancho er efter sigende meget klar på at vende tilbage til den tyske klub, hvor han fik sit store gennembrud.
BILD er efterfølgende kommet med en melding, der lyder på, at klubberne nærmer sig en endelig aftale omkring Jadon Sacncho.
– Jadon Sancho forventes at være på Dortmunds træningsanlæg allerede i denne uge. Manchester United vil betale en del af hans løn, skriver Christian Falk fra BILD.
Læs mere om meldingen fra BILD her, der beretter om det beløb, som Dortmund skal betale.
Sidst Jadon Sancho spillede en kamp for Manchester United var 26. august. Her vandt klubben med 3-2 over Nottingham Forest.
I den efterfølgende kamp – mod Arsenal – spillede han ikke, fordi han var blevet vraget. Manchester United-manager Erik ten Hag udtalte efter opgøret, at det hang sammen med Sanchos præstationer på træningsbanen.
Det var dog ikke en udlægning, Sancho ville finde sig i, og han svarede derfor tilbage på de sociale medier, at det i hvert fald ikke var tilfældet.
Det resulterede i, at englænderen blev suspenderet, og Erik ten Hag har siden da krævet en undskyldning fra Jadon Sancho – og den har kantspilleren ikke tænkt sig at komme med.
Derfor har det længe været under opsejling, at Jadon Sancho ville forlade Old Trafford i vintertransfervinduet.
Følg med i vores Transfer Live her.