Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: United-stjerne takker nej til kontrakt

Af Emil Plovgaard
29.03.2023 Kl. 08:35
Det første kontraktudspil er blevet afvist, lyder meldingen.

David de Gea har afvist Manchester Uniteds første kontraktudspil.

Det erfarer The Athletic.

Det forventes dog, at forhandlingerne når et positivt slutpunkt, skriver det troværdige medie i samme ombæring.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland efterforskes af politiet

Det er nemlig normalt, at det første kontraktudspil afvises.

De Gea tjener i øjeblikket 375.000 pund om ugen, men det er en løn, der skal barberes ned.

Lønnen betyder, at De Gea er den bedst betalte målmand i verden, og som 32-årige er han nu tvunget ud i en lønnedgang.

Erik ten Hag var sidste sommer på udkig efter en målmand, da han ankom til De Røde Djævle, hvor Dean Henderson netop var blevet lejet ud på en sæsonlang aftale.

Klubben endte med at leje Martin Dubravka, der dog primært fungerede som reservemålmand, og i januar blev han kaldt tilbage til Newcastle, hvor United i stedet lejede Jack Butland, der endnu ikke har optrådt for klubben.

Den spanske målvogter fik en sløj start på denne sæson, men er siden kommet gevaldigt efter det.

De Geas kontrakt udløber efter denne sæson, så parterne har en smule travlt, hvis de skal nå til enighed.

LÆS OGSÅ: De har afgivet kæmpe bud på Bellingham

LÆS OGSÅ: Manchester United klar til at sprænge banken

Annonce