Ny melding: United-opgør kan blive flyttet til neutral grund
Manchester United avancerede sig mandag aften til fjerde runde i FA Cuppen.
Det skete med en 2-0-sejr over Wigan fra League One.
I fjerde runde skal man møde enten Newport County eller Eastleigh. Sidstnævnte klub har nu meldt ud, at man endnu afventer en beslutning vedrørende stadionets sikkerhed.
Hvis Eastleigh avancerer til næste runde, kan der blive problemer i forhold til billetefterspørgslen og andre sikkerhedsmæssige bekymringer.
Stadionet kan nemlig kun rumme 5.192 publikummer.
– De logistiske problemer for en klub af vores størrelse i forhold til at spille mod en klub af Manchester Uniteds størrelse betyder, at vi er nødt til at udforske og kommunikere midlertidige planer i håbet om at reducere den voldsomme efterspørgsel, vi skal håndtere.
– Vi kan endnu ikke bekræfte potentiel kapacitet eller priser. Men vi kan bekræfte, at opgøret spilles på vores eget stadion, med mindre vores sikkehredsgruppe ikke mener, at klubben kan håndtere kampen på sikker vis, hvilket vi føler er usandsynligt.
Klubben døjer dog med et kapacitetsproblem, som man søger en løsning på.
– Vi udforsker muligheden for at forlænge vores midlertidige kapacitet for at huse flere fans, hvis planen er succesfuld, skriver Eastleigh.
Det afgøres næste tirsdag, om det skal være Eastleigh eller Newport County, der skal møde Manchester United.
Læs flere nyheder om Manchester United her.