Ny melding: United-midtstopper kan skifte gratis i 2024
I sommeren 2021 gik Manchester United på rov i Real Madrid, hvor man hentede Raphaël Varane.
Det blev meldt, at den franske midtstopper havde skrevet under på en fireårig kontrakt, så den strækker sig frem til 2025.
Men ifølge The Athletic er det ikke endegyldigt, at kontrakt gælder frem til 2025.
Ifølge det engelske medie står Raphaël Varanes kontrakt til at udløbe næste sommer, hvor det sidste år er en option i aftalen, som kan aktiveres af klubben.
Det betyder, at han kan forhandle med udenlandske klubber, når transfervinduet åbner igen til januar.
Han kan lave en forhåndsaftale med en anden klub, men den vil blive annulleret, såfremt Manchester United beslutter sig for at udnytte optionen i kontrakten.
Raphaël Varane er blevet kædet sammen med et potentielt skifte væk fra Old Trafford i næste måned, hvor et saudisk skifte har været meldt i pressen.
Midtstopperen tjener angiveligt 112 millioner kroner om året og kostede omkring 350 millioner kroner, da man hentede ham i Real Madrid.
Læs de seneste nyheder om Manchester United her.