Ny melding: Tottenham-stjerne ude i tre uger
Tottenham-offensivstjernen Richarlison er ude i de kommende tre uger.
Det fortæller klubbens manager, Ange Postecoglou, på et pressemøde fredag.
– I forbindelse med den seneste kamp, pådrog Richy sig en knæskade, og han vil være ude i to eller tre uger.
– Han har haft en god sæson her midtvejs, og han har haft en stor andel, men det er sådan hans sæson er forløbet, og vi er bare nødt til at kompensere for, at han ikke er der, siger Postecoglou fredag ifølge The Athletic.
LÆS OGSÅ:
Forlader Premier League: Skifter til Bayern München
Medie: Tottenham indleder forhandlinger med stjerne
Medie: Premier League-klub viser konkret interesse for Harry Kane
– Sess (Ryan Sessegnon, red.) har været nødsaget til at få en operation i sit baglår.
– Destiny Udogie har en chance for at blive bragt i spil i morgen. Han har trænet. Vi må se, hvordan han bærer sig ad. Pedro Porro er formentlig en uge væk (fra at være i betragtning til minutter, red.), lyder det videre fra den australske manager.
Den brasilianske landsholdsspiller blev udskiftet i det 71. minut af 2-1-nederlaget til Wolves 17. februar, hvor Spurs senest var i aktion i Premier League.
Det må siges at være et hårdt tab for Tottenham, idet Richarlison har været inde i en stærk formkurve på det seneste medsine ni mål i sine sidste 10 Premier League-kampe.
Tottenham møder lørdag eftermiddag Crystal Palace på hjemmebane.
Inden mødet er Spurs placeret på en femteplads i Premier League-tabellen. Klubben har vundet to ud af de seneste fem kampe.
Læs de seneste nyheder om Tottenham her.