Ny melding om Erik ten Hag
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Erik ten Hag er blevet sat i forbindelse med jobbet hos Dortmund gennem et stykke tid nu.
Længe har rygterne om en fyring af Nuri Sahin svirret, og onsdag formiddag er det så blevet en realitet. Den tidligere topspiller er blevet fyret efter lidt mere end et halvt år i jobbet.
Og er det så Erik ten Hag, som skal tage over for den 36-årige Sahin? Det er der nu kommet flere troværdige meldinger omkring.
Både Sky Sports og The Athletic rapporterer således nu, at Erik ten Han ikke ønsker at tage over nu.
Hollænderen ønsker i stedet at vente til sommer med at se på sine mulighederne for at vende tilbage til fodboldverdenen. Lige nu tager han en pause efter fyringen i Manchester United i efteråret.
For nuværende bliver det danske Mike Tullberg, som på lørdag skal stå i spidsen for Dortmund mod Werder Bremen. Det har Bundesliga-klubben nu bekræftet.
Læs også: BOMBE: United vil handle i City
Han har i flere år været klubbens U19-træner og er blevet rost meget for sit arbejde i klubben. Derfor overtager han nu midlertidigt, mens arbejdet på at finde en permanent løsning pågår.
I sidste sæson nåede Dortmund Champions League-finalen, men to uger efter nederlaget mod Real Madrid blev samarbejdet med Edin Terzic opsagt.



















