Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om Amad Diallo

Af Morten Jørgensen
07.03.2025 Kl. 21:30

Manchester Uniteds portugisiske cheftræner Rúben Amorim har givet en ny melding om den skadede Amad Diallo. 

Under en træning for en lille måned siden blev ivorianske Amad Diallo ankelskadet, og Rúben Amorim sagde efterfølgende, at den offensive stjerne er ude resten af sæsonen. 

Nu er der imidlertid kommet en ny melding om den tidligere Atalanta-spiller, som har været en af klubbens bedste spillere denne sæson. 

Rúben Amorim er nemlig ikke helt afvisende over for, at Amad Diallo kan komme til at spille igen i denne sæson. 

– Selv med Amad kan vi komme til at se mod slutningen af den sidste måned. Jeg vil ikke sige noget, men jeg har et håb om, at have Amad tilbage inden slutningen af sæsonen, siger Rúben Amorim ifølge lokalavisen Manchester Evening News.

Forud for weekendens svære Premier League-kamp er der også flere andre skader at tage hensyn til for Rúben Amorim. 

– Lisandro er ude. Kobbie kan vende tilbage. Maguire skal vi passe på med. Manu kommer tilbage. Jeg tror også, at Luke Shaw og Mason kan komme tilbage. De kommer uden tvivl tilbage, især Mason Mount, sagde portugiseren også. 

Amad Diallo er Manchester Uniteds næstmest scorende spiller denne sæson med ni fuldtræffere. 

I dag er det ‘FodboldtrøjeFredag’, som vi på PLBOLD bakker op om.

 Læs mere om initiativet her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce