Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om alvorlig skade til Isak

Af Morten Jørgensen
22.12.2025 Kl. 16:05

Alexander Isak har pådraget sig en alvorlig skade i weekendens Premier League, men det er endnu ikke blevet bekræftet, hvad der er galt. Svenskeren kom galt afsted i forbindelse med, at han scorede for The Reds mod Tottenham.

Han blev i skudafviklingen tacklet hårdt af den hollandske forsvarsspiller Micky van de Ven, som ikke er blevet særlig populær for sin handling. Efterfølgende måtte den dyreste spiller i Premier League-historien støttes fra banen, fordi han ikke kunne gå ordentligt på sit ene ben.

Straks blev der frygtet, at han havde pådraget sig en alvorlig knæskade i form af en korsbåndsskade, men den frygt er sidenhen blevet afkræftet, men alt tyder dog stadig på, at det står skidt til med den tidligere Newcastle-spiller.

Isak er blevet skadet.
Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Nyt om skade til Isak

Nu kan Sky Sports nemlig fortælle, at Alexander Isak er blevet scannet, og der er ikke gode nyheder for Liverpool. Scanningerne ventes nemlig at bekræfte, at der er tale om et brækket ben til stjerneangriberen, som ikke har fået nogen god start i sin nye klub.

  • Skaden ventes at holde ham ude i flere måneder
  • Liverpool har kun Hugo Ekitiké som rendyrket 9’er i truppen nu

Samtidig er der meldinger om, at det engelske mesterhold arbejder intenst på at hente en ny spiller allerede i det kommende transfervindue. Det bliver dog næppe særlig let for The Reds at få det til at ske, da der er stor konkurrence.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce