Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Nu kommer Manchester United med stort bud

Af Jeppe Augustsen
09.06.2023 Kl. 09:38
Manchester United intensiverer jagten på portugisisk målmand.

Der er i øjeblikket mange spørgsmålstegn i Manchester United.

Bliver klubben snart solgt? Hvem skal være holdets nye angrebsstjerne? Hvad er planerne på målmandsposten?

Omkring situationen på målmandsposten er det uvist, om David De Gea fortsætter i klubben. Den spanske målmand har kontraktudløb denne sommer, hvor klubben kan forlænge aftale med et enkelt år grundet en option i den nuværende aftale. Men det er ikke blevet gjort. 

 

Grundet usikkerheden omkring David De Gea er Manchester United blevet kædet sammen med flere målmænd, og et af de navne, der går i igen, er Diogo Costa fra FC Porto – og i dag er der en ny melding om portugiseren og et muligt skifte til Old Trafford.

Ifølge den portugisiske avis, Correio da Manhã, er Manchester United i gang med at lægge sidst hånd på et stort bud på Diogo Costa.

Correio da Manhã beretter, at FC Porto befinder sig i en økonomisk situation, der gør, at de skal have penge i kassen inden den 30. juni, og i øjeblikket er målmanden klubbens største salgsobjekt.

Diogo Costa har angiveligt en frikøbsklausul i sin nuværende kontrakt, der lyder på €75 millioner, hvilket svarer til 560 millioner kroner. 

Avisen melder dog ikke noget om buddets størrelse, som efter sigende skulle være på vej fra Manchester United.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. 1,4 milliarder kroner: Nu byder Arsenal stort

2. Kontrakten er på plads: Liverpool er enig med franskmand

3. Højlund vil til denne Premier League-klub

4. Manchester United har truffet Greenwood-beslutning

5. Fabrizio Romano: Disse spillere forlader Manchester United

Annonce