Ny melding: Mikel Arteta kan forlade Arsenal
FC Barcelonas Joan Laporta ønsker at hente Mikel Arteta til klubben.
Sådan lyder meldingen fra den Barcelona-baserede journalist Adrian Sanchez ifølge fodboldmagasinet FourFourTwo.
Arteta er udset som en potentiel afløser til Xavi, der siges at være under et stadigt større pres.
Den legendariske midtbaenspiller har stået i spidsen for FC Barcelona siden november 2021. Inden da var han tilknyttet Al Sadd fra Qatar.
I den forgangne sæson førte han FC Barcelona frem til det spanske mesterskab, men i denne har der ikke været lige så meget tur i den.
Klubben er i øjeblikket at finde på en fjerdeplads i La Liga, og der er hele otte point op til førstepladsen.
Søndag blev det til et 4-1-nederlag til Real Madrid i den spanske supercup.
Arteta har været at finde i spidsen for Arsenal siden 2019. Han har gjort det som sit helt store mål at genskabe Arsenal til fordums storhed.
I 2020 vandt han FA Cuppen med klubben, og i sidste sæson var man involveret i et tæt kapløb med Manchester City om guldmedaljerne i Premier League. I 248 dage indtog The Gunners en førsteplads i Premier League, men til syvende og sidst blev det Pep Guardiola og kompagni, der tog guldet hjem.
Arsenal står noteret for én sejr i de seneste fem Premier League-kamp, og det betydeer, at man er røget ned fra første- til fjerdepladsen.
Der er dog blot fem point op til Liverpool på førstepladsen.
Arsenal vandt senest Premier League i 2004, da man gik ubesejret igennem ligaen med 26 sejre og 12 uafgjorte. I alt sammensatte man en stime på 49 ubesejrede kampe i Premier League.
Læs flere nyheder om Arsenal her.