Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Midlertidig manager ansættes permanent hos PL-klub

Af Emil Plovgaard
27.11.2022 Kl. 11:52
Den midlertidige aftale veksles til en permanent, lyder det.

Gary O'Neil overtager også på permanent basis trænersædet hos Premier League-oprykkerne fra Bournemouth.

Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano søndag eftermiddag, mens også The Telegraph bringer samme melding.

Scott Parker fik tidligere på sæsonen sparket som Bournemouth-manager efter bare fire kampe, og så blev O'Neil udpeget som midlertidig manager.

Kontrakten veksles nu til en permanent en af slagsen, og O'Neil kan således se frem til at stå i spidsen for The Cherries frem til sommeren 2024, såfremt kontrakten holder perioden ud.

Det hele ventes at blive gjort officielt inden længe.

Bournemouth indtager i øjeblikket 14.-pladsen i Premier League efter 15 kampe.

Der er tre point ned til Nottingham Forest under nedrykningsstregen.

Annonce