Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Liverpool fører ræset om Mason Mount - så meget koster han

Af Kasper Leif Pedersen
30.03.2023 Kl. 06:46
Chelsea har sat et prisskilt på Mason Mount, der har kontraktudløb til næste sommer.

Mason Mount nærmer sig sit Chelsea-exit.

For den engelske landsholdsspiller er stadig ikke tættere på at indgå en ny kontrakt med Chelsea, som han kom til som seksårig, og mistanken vokser, om at dette bliver hans sidste sæson på Stamford Bridge.

Det oplyser The Athletic.

LÆS OGSÅ: Storklub har afgivet kæmpe bud på Bellingham

Her har Manchester United, Manchester City, Newcastle United og endda Tottenham har fulgt hans situation siden sidste sommer. 

Dog er det Liverpool, der fører ræset om den engelske landsholdsspiller, der kan skrive 36 kampe for The Three Lions på CV'et.

Her melder det yderst troværdige medie, at der allerede har fundet betydelige samtaler sted om et muligt skifte, hvor The Reds allerede overvejer, hvilken kontrakt de kan tilbyde spilleren for at overtale ham.

Den engelske hovedstadsklub vil dog ikke acceptere, at han løber sin kontrakt ud og forlader klubben på en fri transfer i slutningen af næste sæson, så de vil forsøge at sælge ham til sommer, hvis der ikke er udsigt til, at han forlænger sit ophold.

Og her har Graham Potter & co. nu sat et prisskilt på Chelsea-stjernen, hvor de vil have £70 millioner for Mount,  selv om han er på vej ind i det sidste år af sin aftale.

Det svarer til 592 millioner kroner.

Om det er realistisk, at Chelsea får den slags penge tilbage for Mount, er endnu uvist, forlyder det fra The Athletic.

Mount indgik sin nuværende aftale i 2019, da han for første gang kom med i Chelseas førstehold efter at have imponeret på lån hos Championship-klubben Derby.

Juventus og Bayern München har også interesse i den offensive spiller.

Om Mason Mount bliver solgt eller ej vides ikke, men hvis man spørger Mark Schwarzer, så er et salg af Mason Mount ikke en god idé. Det kan du læse om her.

LÆS OGSÅ: I procenter: Disse PL-hold har størst chance for at rykke ned

LÆS OGSÅ: Erling Haaland efterforskes af politiet

Annonce