Ny melding: Han vender tilbage til Arsenal
Arsenal har ansat klubbens tidligere direktør James King som ny fodbolddirektør.
Det skriver The Athletic torsdag aften.
Læs også: 298 millioner: Tottenham favorit til at hente tidl. City-komet
King forlod Arsenal i maj 2022, hvor han i stedet blev ansat som generalsekretær hos Professional Footballers’ Association (PFA).
King havde ellers arbejdet for klubben siden 2016, hvor han i begyndelsen hjalp med kommercielle aftaler, inden han rykkede over i afdelingen, der har med fodbold at gøre, i 2018.
King bringer stor erfaring til bordet, og han kommer nu til at spille en stor rolle, hvad angår transfers hos både herre-, kvinde- og akademihold.
Hans korte ophold hos PFA vil også komme ham til hjælp, og The Gunners vil i det hele taget få stor gavn af hans rige erfaring.
King skal blandt andre arbejde sammen med klubbens sportsdirektør Edu Gaspar.
At vinde Premier League og Champions League er øverst på dagsordenen for King.
Arsenal vandt senest Englands bedste række tilbage i 2004, og klubben har aldrig vundet den bedste turnering for klubhold, selvom man endte i Champions League-finalen i 2006.
Klubben har startet denne sæson på fornem vis og kan inden længe se frem til et transfervindue til januar, hvor der vil være mulighed for at styrke sig efter en række skader til nøglespillere indtil videre i denne sæson.
Læs også: Se alle ugens Champions League-mål
Her bliver det Kings opgave at stille de rigtige spillere til rådighed for klubbens manager, Mikel Arteta.



















