Ny melding: Haaland får monsterløn efter bonusser
Erling Haaland skiftede i sommer til Manchester City, og det har vist sig at være en fremragende signing af Guardiola & Co.
Nordmanden har scoret mål på samlebånd for Manchester City – både i Premier League og Champions League. 14 mål i Premier League og 5 mål i Champions League står han noteret for.
Der har været mange forskellige rygter om, hvor meget Erling Haaland tjener i sin kontrakt med de engelske mestre.
Nu melder den troværdige Daily Mail-journalist, Mike Keegan, at nordmanden er ligaens klart bedst betalte spiller.
Erling Haaland forventes at få mindst £45 millioner om året, når bonusser er inkluderet.
Det svarer til 382 millioner kroner om året og en ugeløn på 7,3 millioner kroner.
Ifølge Mike Keegan er det bonusser, som han med stor sandsynlighed kommer til at have indfriet, når sæsonen er færdigspillet.