Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Flere Premier League-klubber jagter Brøndby-stjerne

Af Emil Plovgaard
12.01.2023 Kl. 16:54
Brøndby-stjernen kan være på vej væk fra klubben i januar.

22-årige Mads Hermansen kan være på vej væk fra Brøndby IF i dette transfervindue.

En række klubber fra flere ligaer – heriblandt Premier League – viser nemlig interesse for den unge keeper.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Helt konkret skulle der være tale om, at Everton, Bournemouth og Fulham skulle vise interesse.

Mere seriøs er interessen dog fra den italienske Napoli, der allerede nu har forhørt sig om danskerens fremtidsplaner, skriver avisen.

Ekstra Bladet skriver dog også, at der endnu ikke er landet nogle konkrete bud på Carsten Vagn Jensens (Brøndbys sportsdirektør, red.) bord.

– Hvis der kommer henvendelser, må vi tage dem seriøst. Som det ser ud nu, skal jeg spille i Brøndby. Og jeg ser meget frem til foråret i Superligaen, fortalte Hermansen onsdag til Ekstra Bladet.

Mads Hermansen har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2025.

LÆS OGSÅ: Manchester United indrømmer transferbrøler

LÆS OGSÅ: Flere Liverpool-stjerner tvivlsomme til Brighton-opgør

Annonce