Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: FC Nordsjælland afviser stort bud fra Premier League

Af Emil Plovgaard
24.01.2024 Kl. 14:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC Nordsjælland har angiveligt afvist West Hams bud på Ibrahim Osman.

Det skriver Daily Mirror.

Buddet lød på 119 millioner kroner samt yderligere bonusser.

Alle parter er dog overbeviste om, at man kan nå frem til en aftale, og der finder derfor nye forhandlinger sted inden for de kommende 24 timer.

FC Nordsjælland vil gerne have en videresalgsklausul inkluderet i aftalen, som kan sikre den danske klub yderligere fortjeneste i fremtiden.

West Ham håber desuden også på at indgå en aftale med Manchester City inden længe.

Her pønser man på at leje Kalvin Phillips sæsonen ud. Ifølge London Evening Standard gennemgår City-spilleren torsdag et lægetjek forud for skiftet.

Phillips bliver med al sandsynlighed derfor første januarsigning for West Ham i år.

Når handlen med Phillips er på plads, bliver der rettet fokus mod Osman.

19-årige Osman er et produkt af Right to Dream-akademiet i Ghana, der har produceret en række spillere, som har nået frem til topligaerne i Europa, herunder Mohammed Kudus, der tørner ud for netop West Ham.

Også Brighton og Brentford har været meldt interesseret i Osman, men det lader til, at The Hammers er favoritter til at lande en signing.

Følg med i Transfer Live her.

Annonce