Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Erling Haaland overvejer sin fremtid

Af Emil Plovgaard
09.02.2023 Kl. 20:21
Manchester City-angriberen skal tænke grundigt.

Erling Haaland overvejer at forlade Manchester City, såfremt klubben kendes skyldig for nogle af de mange sigtelser, den mandag blev tildelt.

Mandag afsluttede Premier League en fire år lang undersøgelse af Citys aktiviteter, og det skete med det resultat, at The Cityzens nu er mistænkt for at have overtrådt 115 regelbrud i perioden fra 2009 til 2018.

Det kan få store og uoverskuelige konsekvenser for klubben, der i øjeblikket spiller med i Premier Leagues top.

LÆS OGSÅ: Manchester United kan blive udelukket fra Champions League

Pointreduktion, tvangsnedrykning og økonomiske straffe kan blive en realitet inden længe.

Det har fået Haaland til at overveje sin fremtid, skriver den spanske avis AS.

Nordmanden skiftede til klubben i sommer for £51 millioner, og siden har han taget England med storm med 25 mål i sine første 20 Premier League-kampe.

Real Madrid er fortsat store beundrere af Haaland, som man også forsøgte at hente i sommer, og ifølge Mundo Deportivo holder Los Blancos også nøje øje med situationen omkring nordmanden.

Det ventes dog ikke, at der falder en afgørelse inden længe. Det kan tværtimod blive en langstrakt juridisk proces.

LÆS OGSÅ: Martin Ødegaard afviste tre Premier League-klubber

LÆS OGSÅ: Carragher roser ny United-signing

Annonce