Ny melding: De har gode chancer for Xabi Alonso
Xabi Alonso er storfavorit til jobbet hos Liverpool.
Men Bayern München er også med inde i kampen, og den konkurrence er blevet særlig aktuel, efter at den tyske storklub onsdag meddelte, at Thomas Tuchel stopper som klubbens manager efter denne sæson.
Ifølge bookmaker er Liverpool-jobbet det mest sandsynlige for Alonsos videre færd.
Men Sky Sports i Tyskland kan fortælle, at FC Bayern har ‘gode til rigtig gode’ chancer for at få fingrene i Alonso til sommer.
Samtidig udelukker mediet muligheden for, at Jürgen Klopp tager over hos FC Bayern München til sommer.
Klopp er fastlagt på at afholde et års sabbat i kølvandet på knap ni år i Liverpool.
– Jürgen Klopp vil ikke træne en klub eller et landshold i et år efter den kommende sæson. Sådan forbliver det, fortalte Liverpool-managerens agent, Marc Kosicke, tidligere på dagen til Sky Sports.
Xabi Alonso overtog i efteråret 2022 styringen hso et kriseramt Bayer Leverkusen, der flirtede med nedrykningsstregen.
I stedet er der nu gode chancer for, at klubben ender som tyske mestre i denne sæson.
Det er dermed noget af en udvikling, den spanske manager har taget den tyske klub igennem. Leverkusen er for tiden ubesejret i de seneste 32 kampe i træk.
Liverpool kan dog forsøge at lokke Alonso ved at hente Leverkusen-stjerne, som klubben fra Anfield viser interesse for. Læs mere her.