Ny melding: Arsenal har budt 782 millioner på PL-stjerne
Der er ingen tvivl om, at Arsenal ønsker at få fingrene i Declan Rice denne sommer.
Det har man nu også gjort West Ham bekendt med for anden gang.
Sådan lyder meldingen fra det normalt troværdige medie The Athletic tirsdag eftermiddag.
Således er der nu indløbet et bud på 75 millioner pund samt 15 millioner pund i bonusser på West Ham-stjernen.
I alt løber buddet op i 782 millioner kroner, som vil være ny rekord for The Gunners.
Det ventes dog, at buddet bliver afvist af West Ham, lyder det i samme ombæring.
Tidligere på måneden fik Arsenal for første gang afvist et bud på den engelske landsholdsspiller.
Rice er toptransfermål for Arsenal denne sommer, men Manchester City holder også skarpt øje med midtbanespilleren.
Rice fik sin førsteholdsdebut for The Hammers i 2017 og har siden da spillet 245 kampe for klubben.
Hans nuværende kontrakt gælder frem til sommeren 2024, men parterne har en option, der gør en et-årig forlængelse mulig, hvis ønsket.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Bayern München vil have fingrene i dansk landsholdsangriber
2. Trods exit-rygter: Målmand bliver i PL-storklub
3. Avis: United-stjerne forlader klubben efter 12 år
4. Afsløring: Derfor er ten Hag rasende på Uniteds ledelse
5. Først Bayern: Ny europæisk storklub vil hente Pierre-Emile Højbjerg