Ny Manchester United-træner stiller ét krav
Manchester United befinder sig igen i et velkendt vadested efter mandagens fyring af Rúben Amorim.
Sædet på Old Trafford er knapt blevet koldt, før INEOS-ledelsen har intensiveret arbejdet med at finde både en kortsigtet løsning og en langsigtet cheftræner-skikkelse, der kan stå i spidsen for klubbens næste genopbygning.
På den korte bane peger meget på endnu en midlertidig løsning. Darren Fletcher har foreløbig haft ansvaret, men internt forventes en mere erfaren figur at tage over resten af sæsonen.
Ole Gunnar Solskjær har længe været nævnt som det sikre valg, men Michael Carrick har for alvor meldt sig ind i kapløbet og presser ifølge engelske medier på for at få rollen som midlertidig cheftræner.
Samtidig har ledelsen blikket rettet mod sommeren. Her er kandidatfeltet blevet markant indsnævret, og én profil skiller sig nu tydeligt ud.
Stiller dette krav til Manchester United
Ifølge flere kilder, herunder TEAMtalk, er Oliver Glasner blevet INEOS’ foretrukne bud på den permanente løsning.
Den nuværende Crystal Palace-manager roses for sin taktiske disciplin, sit intense presspil og sin evne til hurtigt at skabe struktur.
51-årige Glasner har allerede vist sit værd i Premier League og har samtidig europæisk erfaring fra Eintracht Frankfurt.
Med en kontrakt, der udløber til sommer, vurderes han som både sportsligt og økonomisk attraktiv.
Internt ses Glasner som manden, der kan give United en klar retning – forudsat at han får garantier for et solidt transferbudget.
Det er således det specifikke krav, som succestræneren fra The Eagles stiller.
Andetsteds forlyder det, at to profiler er fortid i Brøndby inden længe. Læs mere.
Ikke Thomas Frank: Han er favorit til næste fyring i Premier League


















