
Moises Caicedo er på det seneste blevet rygtet til en større adresse, end han er hos Brighton.
Både Chelsea, Liverpool og Arsenal har nemlig vist interesse i Premier League-profilen.
Nu er der lagt op i kakkelovnen til en ny London-duel mellem Chelsea og Arsenal, siden The Blues snuppede Mykhaylo Mudryks underskrift frem for The Gunners.
LÆS OGSÅ: Chelseas nye indkøb slår vild rekord
For mens Chelsea planlægger at fremsætte et nyt bud på den 21-årige ecuadorianske landsholdsspiller, efter at de allerede har fået et bud på £55 millioner afvist tidligere på måneden, så er Arsenal klar til at konkurrere med Chelsea om Caicedo.
Det oplyser Evening Standard.
Premier Leagues tophold ønsker at skrive under med en ny midtbanespiller til næste sæson, hvor West Hams anfører, Declan Rice, er et af deres topmål samt har man også interesse i Weston McKennie.
Dog er Moises Caicedo ikke den eneste Premier League-spiller, som de to London-rivaler kæmper om, da de også er interesseret i Onana, der sidste sommer skiftede til Everton fra Lille i en £33 millioner handel.
Â