Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Liverpool-keeper: Fantastisk chance for mig

12.06.2015 Kl. 18:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere i dag offentliggjorde Liverpool FC, at tredje sommersigning var i hus i form af Bolton-keeperen Adam Bogdan, der, ligesom Liverpools hidtidige sommerhandler, kommer til på en fri transfer.

Keeperen er udset til at være backup for Simon Mignolet, der efter en skidt start på sæsonen kom flot tilbage i Liverpool-målet, hvor et utal af clean sheets blev hentet i foråret.

Bogdan er glad for skiftet, som han opfatter som en stor mulighed.

– Jeg har fået en fantastisk chance i livet ved at slutte mig til Liverpool, og jeg ønsker at få mest muligt ud af denne mulighed, skriver Bogdan i et åbent brev til Boltons fans.

– Jeg ser frem til det næste kapitel i karrieren, men vil aldrig glemme tiden, jeg havde i Bolton, slutter den 27-årige keeper.

Liverpool har allerede hentet James Milner og Danny Ings på fri transfer i de seneste uger. 

Annonce