Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Liverpool-angriber takker tidl. manager for succes

08.06.2014 Kl. 13:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rickie Lambert kan se tilbage på en stor og flot sæson, som både kastede landsholdskampe af sig og gav Southampton en flot og mindeværdig ottendeplads i Premier League. Til sidst bar sæsonens hårde arbejde så meget frugt for Lambert, at han tidligere på ugen blev præsenteret i Liverpool, som har været hans favorithold fra barnsben af.

Selvom det unægteligt har krævet benhårdt arbejde ude på træningsbanen hver eneste dag for 32-årige Rickie Lambert, så er der særligt én person, han gerne vil takke.

– Det har været noget af en rejse. Den måde, det har taget fart på, er ret skræmmende. Alt er gået min vej i Southampton, og hver eneste træner, der er kommet til, har gjort mig bedre. Specielt Mauricio (Pochettino, red.). Han lærte mig at være en anden type spiller, og det hjælper mig nu. Jeg lærte aldrig rigtig at være angriber fra begyndelsen, og efterfølgende lærte jeg ikke at være enlig angriber. Han lærte mig at være enlig angriber, og de ting, jeg gjorde forkert, var det faktum, at jeg hele tiden troede, jeg skulle vise mig foran alle andre på banen, forklarer Rickie Lambert ifølge The Telegraph.

– Uanset hvem der havde bolden, følte jeg, at jeg skulle løbe hen og vise mig og modtage bolden. Han fortalte mig, at jeg skulle tage den tid, jeg behøvede, og vente på, at den rette kunne modtage bolden – som f.eks. Lallana. Efterfølgende har jeg lært at spille positionen meget bedre, slutter Lambert.

Rickie Lambert afslørede i forbindelse med sit skifte også, at han har en Liverpool-tatovering på sin skulder.

 

 

Annonce