Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny legekammerat til Hazard: Chelsea nærmer sig Dortmund-profil

Af Pelle Rigtrup
17.11.2018 Kl. 09:28
Borussia Dortmunds Christian Pulisic kan meget vel blive Chelseas næste store signing. Det melder Daily Mail.

Borussia Dortmunds 20-årige offensivspiller Christian Pulisic har i et stykke tid været en yderst ombejlet herre, men ifølge Daily Mail kan amerikanerens fremtid snart falde på plads. 

Avisen skriver, at Chelsea nærmer sig en aftale med den unge amerikaner, der også har været kædet sammen med klubber som Liverpool og Tottenham. 

Pulisic har ikke lagt skjul på, at han gerne vil prøve at spille i Premier League, og hans ønske kan muligvis allerede blive en opfyldt i det kommende transfervindue. 

Chelsea vil nemlig gå benhårdt efter at sikre sig Pulisics underskrift, når transfervinduet igen åbner til januar.

Dortmund har flere gange uden held forsøgt at forhandle en ny aftale på plads med lynhurtige Pulisic, og tyskerne har nu erkendt, at de må give slip på den unge amerikaner, der har kontraktudløb i sommeren 2020, hvis de skal score kassen på et salg. 

Det vides endnu ikke, hvor meget Chelsea må betale for Pulisic, men der har tidligere været snak om en pris på £70 mio. 

Daily Mail melder samtidig, at Christian Pulisic ikke er udset som erstatning for Eden Hazard, der har været rygtet til Real Madrid. 

Annonce