Ny kontrakt: Så meget tjener Erik ten Hag nu
I længere tid blev det meldt, at Erik ten Hag stod til at få sparket efter sidste sæson, men sådan endte det ikke.
I stedet har han skrevet under på en ny kontrakt Manchester United.
Manchester United sluttede på ottendepladsen i sidste sæson – den dårligste PL-placering i klubbens historie – og det kommer spillerne også til at mærke.
Ifølge Daily Mail står flere af spillerne til at gå 25 procent ned i løn, fordi de ikke kvalificerede sig til Champions League.
Som udgangspunkt stod Erik ten Hag også til at gå en fjerdedel ned i løn, så han ville tjene omkring 60 millioner kroner om året, men det laver den nye kontrakt om på.
Den engelske avis beretter, at Manchester United-manageren fortsætter sin løn på 80 millioner kroner i den nye sæson.
I sin nye kontrakt vil hollænderen også fortsat have veto ved transfers, selvom klubben netop har præsenteret Dan Ashworth som ny sportsdirektør.
Det forventes, at Erik ten Hag vil ansætte Ruud van Nistelrooy og Rene Hake som sine assistenter, mens Mitchell van Gaag står til at forlade klubben.
Læs også: Chokmelding: Kevin de Bruyne enig med ny klub


















