Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny FCM-stopper: Vil ødelægge Manchester United

12.02.2016 Kl. 13:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC Midtjylland hentede på transfervinduets sidste dag Nikolay Bodurov på en lejeaftale i engelske Fulham.

Stopperen har store sko at udfylde efter Erik Sviatchenkos skifte til Celtic, men det er ikke meget tid, han får til at vende sig til sin nye klub, der allerede på torsdag møder selveste Manchester United på MCH Arena i Herning.

Opgøret bliver ekstra specielt for bulgaren, der er stor Bayern München-fan og derved oplevede et sandt mareridt i Champions League-finalen i 1999, hvor Manchester United med to overtidsscoringer snuppede trofæet foran Bayern-mandskabet.

– Jeg husker den finale rigtig godt. To mål på ét minut og så tog de pokalen. Det er én af årsagerne til, at jeg ikke kan li’ dem, fortæller Bodurov til Ekstra Bladet.

– Så jeg vil ikke kun eliminere Manchester United, jeg vil også ødelægge dem.

Bodurov fik sin første uofficielle optræden for FC Midtjylland i denne uge, da han med sine nye holdkammerater spillede 1-1 mod svenske Malmø. Her spillede stopperen med en maske, og det kommer han også til mod United.

– For to uger siden brækkede jeg næsen i en kamp i England, så jeg er nødt til at have den maske på. Den er ikke behagelig, men den beskytter mig, slutter Bodurov.

 

 

 

Annonce