Ny drejning: Liverpool dropper Bundesliga-stjerne
Liverpool har valgt at droppe interessen for RB Leipzigs stjerneskud Xavi Simons efter at have sat kursen mod en kæmpe transfer af Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen.
Det skriver den tyske avis Bild ifølge Fussball Transfers.
Wirtz er angiveligt tæt på et skifte til Anfield til en pris på den gode side af en milliard kroner, hvilket vil gøre ham til klubbens dyreste spiller nogensinde.
RB Leipzig har ønsket omkring 522 millioner kroner for Simons, men da Wirtz-handlen snart bliver en realitet er Liverpool ude af kampen om den 22-årige hollandske midtbanespiller.
Bayern München og Chelsea har også vist interesse for Simons, men det er altså Wirtz, som Liverpool vil hente denne sommer.
Wirtz har haft en imponerende sæson i Bundesligaen, mens Simons, der tidligere har spillet for PSV Eindhoven og har rødder i Barcelonas ungdomsakademi, har været ramt af en ankelskade, men alligevel nået 17 målbidrag i 25 kampe.
Liverpools hollandske cheftræner Arne Slot har et indgående kendskab til Simons, men klubben har valgt at prioritere Wirtz som det store sommerindkøb for at styrke truppen efter en succesfuld sæson.
Andetsteds forlyder det, at danske Mads Hermansen denne sommer kan lande en kæmpe transfer, da det ikke forventes, at han følger med Leicester ned i The Championship.


















