‘Ny’ City-signing fik to startere i Premier League: “Det har ikke fungeret”
Kalvin Phillips spillede kun to kampe fra start i den forgangne Premier League-sæson.
Det var samtidig hans debutsæson for Manchester City, efter at han sidste sommer skiftede til klubben fra Leeds.
Således har han overstået en frustrerende sæson på klubplan. Det overraskede derfor en del, at Englands landstræner, Gareth Southgate, udtog ham til sin trup tidligere på sommeren. Phillips kvitterede for tilliden ved at score sit første mål i landsholdstrøjen i forbindelse med 7-0-sejren over Nordmakedonien.
Spekulationerne sværmer om hans fremtid, hvor Aston Villa og Newcastle tidligere har været interesseret, og ifølge den tidligere Premier League-spiller Danny Murphy, bør Phillips nu evaluere muligheden og grundigt overveje sin fremtid.
– Hvis jeg var ham, ville jeg være realistisk og indse, at det ikke har fungeret.
– Hvis han vil bruge endnu en sæson på at foretage det samme. Fint nok. Det er op til ham.
– Hvis han har haft en samtale med Pep, som vi ikke kender til, hvor han har fået at vide, at han vil få mere spilletid i den kommende sæson, så bliver han naturligvis. De er det mest succesfulde hold.
– Men personligt, hvis jeg spillede for en klub, hvor jeg fik så lidt spilletid, så ville jeg forlade klubben. Han er en god spiller. Der vil være mange bejlere til ham, siger Murphy til talkSPORT.
Guardiola kritiserede efter VM Phillips for sin form. Den spanske manager gik så langt til at kalde ham overvægtig, og det satte for alvor gang i spekulationerne om Phillips’ fremtid på Etihad Stadium.
Indtil videre har der dog ikke været meldt om konkrete forhandlinger.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United forhandler med FC Barcelona
2. De byder på Jesper Lindstrøm i denne uge
3. Topklub presser på for aftale med Victor Nelsson