Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny bog: Hentede Real Madrid Gravesen ved en fejl?

Af Søren Nørgaard
15.02.2019 Kl. 22:14
Liverpool Echo-journalisten Phil Kirkbride har læst den nye bog "Mad Dog-Gravesen" og sætter nu spørgsmåltegn ved hans skifte fra Everton til Real Madrid.

Thomas Gravesen optrådte i perioden 2000-2005 for Everton i den engelske Premier League. Her markerede den danske midtbanespiller sig som en hård hund, der ikke holdt sig tilbage i takclingerne, når der skulle forsvares. Hans hårde spil på banen medførte, at han fik kælenavnet Mad Dog på Goodison Park.

I 2005 forlod Gravesen Premier League og Everton til fordel for den spanske storklub Real Madrid. Et skifte der kom bag på mange, da Gravesen som nævnt aldrig var kendt for flot og teknisk spil. I en ny bog "Mad Dog – Gravesen" blivet skiftet til Real Madrid nævnt.

Den engelske journalist Phil Kirkbride fra Liverpool Echo har læst bogen og spekulerer på, om Real Madrid hentede den daværende danske landsholdsspiller ved en fejl. I bogen skriver Chris Sweeney nemlig følgende:

– Der gik rygter om, at Real Madrid ledte efter et defensivt skjold til deres Galacticos-hold og havde udset sig en skaldet midtbanespiller fra Everton. Real Madrid havde mistet deres defensive profil Claude Makelele til Chelsea 18 måneder tidligere og de manglede derfor en afløser, der kunne tage bolden fra modstanderen og spille den videre.

– Sort på hvidt var det alt det modsatte af, hvad Thomas Gravesen var. Han havde kvaliteter, som imponerede hans holdkammerater. Han kunne sparke med begge ben, drible og sparke gode hjørnespark, men han havde svært ved at holde sig til en position.

I forbindelse med skiftet begyndte der samtidig at opstå rygter om, at Real Madrid havde valgt den forkerte midtbanespiller i Everton. Thomas Gravesen var nemlig ikke den eneste skaldede spiller hos The Toffies. Klubben havde også Lee Carsley på daværende tidspunkt:

– Der gik rygter om, at Real Madrid havde taget fejl af spillerne, fordi de ikke kunne kende forskel. Teorien var, at de havde udset sig Lee med hans defensive kvaliteteter. Man får naturligvis aldrig en klub som Real Madrid til at indrømme dette, og Gravesen gjorde det også godt i hans 18 måneder i klubben, står der videre.

Annonce