Ny Aston Villa-favorit snød angrebsivrige Bournemouth
På Dean Court stod oprykkerne fra Bournemouth overfor Aston Villa, der har mistet Christian Benteke og Fabian Delph i sommerens transfervindue, hvorfor det var spændende at se, hvor klubben stod i forhold til dagens modstander.
Begge hold startede meget afventede, hvorfor der ikke var mange højdepunkter i de første 20-25 minutter.
Herefter tog oprykkerne i den grad over. Først havde Dan Gosling en kæmpe chance på kanten af det lille felt, men den tidligere Newcastle-spiller missede for Bournemouth.
Oprykkerne fortsatte presset indtil pausen, men formåede ikke at udnytte overtaget.
Efter pausen kom Villa bedre med i en mere lige forestilling.
Mere livligt blev det, da Villa indkøbet Rudy Gestede blev sat på banen. Først var han tæt på at sende bolden i kassen på et skud, der gik snært forbi venstre opstander.
Godt et kvarter senere slog Gestede til på et hjørnespark, hvor den tidligere Blackburn-spiller stangede bolden i kassen til 0-1.
Bournemouth formåede ikke at lægge et afgørende tryk, hvorfor Aston Villa kan rejse hjem til Birmingham med tre point i baggagen efter en kamp, der i den grad stod i Rudy Gestedes tegn, selvom han blot fik 30 minutter på banen.