Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Ny Arsenal-keeper har ambitioner: Vil være Englands nummer 1
Det er endnu ikke blevet til en landskamp på det engelske landshold for Arsenal-keeper Aaron Ramsdale.
Han er dog udtaget til VM-kvalifikationskampene i oktober mod Andorra og Ungarn, så chancen er til stede.
Hos Arsenal har han formået at slå tyske Bernd Leno af mellem stængerne, og siden det blev et faktum, har han kun lukket ét mål ind.
Nu vil han også erobre posten som Englands førstemålmand.
– Jeg har troen på, at det kan ske, siger Ramsdale til Sky Sports.
– Først og fremmest skal jeg ind på holdet, og det er en af mine målsætninger i øjeblikket. Jeg prøver at lære og tager det skridt for skridt, men over tid er det mit klare mål, lyder det fra Ramsdale, der har imponeret, siden han skiftede Sheffield United ud med Arsenal i sommer.
Annonce