Ny aftale: PSG-stjerne afviser Manchester United
Ruben Amorim står søndag for første gang i spidsen for Manchester United, når klubben gæster Portman Road, hvor Ipswich byder velkommen til dans.
Forventningen er, at Amorim vil gøre brug af sin typiske 3-4-3-formation.
LÆS OGSÅ: Amorim har udset tre transferemner til kriseramt position
Det er en formation, der gør brug af wingbacks, og ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano vil Manchester United hente en sådan i løbet af 2025.
– Manchester United ønsker at hente en ny venstre back til Amorims system i 2025. Det er allerede planlagt, lød det fra Romano den 21. november.
Ifølge Daily Mail er Nuno Mendes fra Paris Saint-Germain på ønskelisten hos Amorim og kompagni.
Men det seneste nye fra Romano er, at det bliver mere end svært for Amorim at hente Mendes til Old Trafford.
Han er nemlig på vej til at forlænge sin kontrakt med Paris Saint-Germain.
– Paris Saint-Germain nærmer sig en ny aftale med Nuno Mendes.
– De endelige detaljer skal klarlægges, inden den nye aftale vil blive gyldig frem til juni 2029. En del af Luis Campos’ (sportsdirektør i PSG, red.) planer er at tro på Nuno for fremtiden. Hakimi og Nuno forlænger begge, skriver Romano på det sociale medie X.
LÆS OGSÅ: Ups, Højlund: Amorim har store planer for stjerne
United har dog heldigvis allerede udset sig tre alternative løsninger i form af Alphonso Davies fra Bayern München, Bournemouths Milos Kerkez og den tidligere Manchester United-spiller Alvaro Carreras, der nu spiller for Benfica.



















