Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny afsløring: Storklub vil spolere vild Liverpool-transfer

Af Alexander Walther Petersen
23.08.2025 Kl. 10:10

Liverpool har gennemført et af klubbens mest ambitiøse transfervinduer, hvor de med overvejende sandsynlighed kommer til at bruge over tre milliarder kroner.

De forsvarende engelske mestre har hentet topnavne som offensivspillerne Florian Wirtz og Hugo Ekitike, backerne Milos Kerkez og Jeremie Frimpong, samt det unge midterforsvarstalent Giovanni Leoni.

Mens de nyindkøbte spillere falder til, fortsætter klubben sin jagt på yderligere profiler.

Den svenske angriber Alexander Isak er stadig øverst på ønskelisten, men Newcastle er ikke nemme at forhandle med. Derfor arbejder Merseyside-klubben nu angiveligt på en plan B-løsning.

Liverpool har også længe jagtet Crystal Palace-kaptajnen Marc Guéhi, der skulle have sagt ja til at skifte til Anfield, men en handel er nu kompliceret af en uventet bejler.

Ifølge en rapport fra CaughtOffside forsøger Inter at kapre den eftertragtede engelske midterforsvarer, hvilket skaber en hård kamp om hans signatur.

Den 25-årige stopper har været en absolut profil for The Eagles, som han i den seneste tid har vundet både FA Cup og Community Shield med.

Kontrakten udløber dog næste sommer, hvorfor klubben fra Selhurst Park skal have fingeren ud, såfremt de vil tjene på den engelske landsholdsspiller.

Guéhi har en fortid i Chelsea, der efter sigende udviser interesse for ham igen.

Hvis forsvarsspilleren ryger til en anden klub end The Blues, vil London-klubben kunne se frem til 20 procent af transfersummen. Enzo Maresca og kompagni har nemlig en videresalgsklausul på ham.

Nu er det kommet frem, at Arsenal henter en stjernespiller for 581 millioner kroner.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce