Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nuno udelukker ikke spilletid til Harry Kane imod Manchester City

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.08.2021 Kl. 14:58
Tottenham-træner Nuno Espirito Santo udelukker ikke Harry Kane som mulighed i weekenden.

Tottenham spiller deres første Premier League-kamp i sæsonen, når de søndag tager imod Manchester City.

Harry Kane, der jagtes af netop City, forventes ikke at blive involveret i dette opgør. Særligt ikke da englænderen først tilslutter sig sine holdkammerater i Tottenham nu på torsdag.

Spurs' nye manager Nuno Espirito Santo virker dog ikke som en mand, der har noget imod at gøre brug af den utilfredse superstjerne.

Det gav portugsieren ganske kort udtryk for i et interview med Sky Sports:

– Alle spillere, der er i truppen, og arbejder på daglig basis er en mulighed for os at bruge i kampene, lød det resolut.

Selvom Nuno Santo ikke siger meget om emnet, giver han alligevel udtryk for, at man i Tottenham vil forsøge at få det bedste ud af Kanes kvaliteter, selvom han har forvoldt klubben meget støj i medierne.

Derudover synes det pludselig som en mulighed, at 28-årige Harry Kane er med imod netop City på søndag.

Kampen spilles på Tottenham Hotspur Stadium med kampstart klokken 17:30 dansk tid.

Annonce