Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Núñez om Klopp: "Jeg forstår ikke hvad han siger"

Af Kasper Leif Pedersen
05.10.2022 Kl. 08:51
Darwin Núñez forstår ikke, hvad den tyske manager siger i team talks.

Darwin Núñez' start i Liverpool har været en blandet pose bolcher. 

Han har blot nettet to gange samt har fået et dumt rødt kort.

Tirsdag aften var han i aktion for The Reds, hvor man vandt 2-0 over Rangers i Champions League.

Efter kampen var den 22-årige uruguayaner ude og fortælle, at han ikke forstår hvad Klopp siger – det gør han til TNT Sports:

– Sandheden er, at jeg helt ærligt ikke forstår, når Jürgen Klopp snakker i team talks. Selvfølgelig spørger jeg mine holdkammerater, for at finde ud af hvad han sagde, men jeg synes, han er meget tydelig omkring spillestilen, siger Núñez.

Jürgen Klopp var dog ude og rose angriberen efter kampen på Anfield:

– Den måde, som drengene i front bevægede sig sammen på, var ekstremt, ekstremt god, især når man kun har arbejdet på det i én session. Og det var en session med lav intensitet på grund af deres seneste arbejdsbyrde. Vi har aldrig gjort det før. Man så, hvor god en angriber Darwin er til at være konstant i de situationer. Alle så det i aften, at det vil ske, siger den tyske manager.

Liverpools næste kamp er på søndag, når turen går til Emirates Stadium og Arsenal. 

Annonce