Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nulløsning på Britannia Stadium

14.09.2013 Kl. 16:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stoke og Manchester City tørnede sammen på Britannia Stadium her til eftermiddag, men præcis som de to foregående møder i Stoke, delte holdene i porten, og sikrede et point hver.

Tætte kampe har været kendetegnet, når Britannia Stadium de seneste sæsoner har lagt græs til mødet mellem Stoke City og Manchester City, og dette var nok engang tilfældet, da de to hold krydsede klinger denne eftermiddag.

Pellegrini sparede spillere som Agüero, Silva, Dzeko og Navas, og dette kunne ses på City-mandskabet, der manglede kreativitet, og havde store problemer med at åbne et Stoke-hold, der altid var en trussel på dødbolde.

Hjemmeholdet var kampen igennem tættest på, og selvom gæsterne efter pauseteen bragte det tunge skyts i stilling, så fik man aldrig skudt hul på bylden, og derfor endte det hele målløst, 0-0.

Annonce