Nu vil han være Manchester United-træner
Manchester United er stadig på jagt efter en træner, der skal stå i spidsen for klubben resten af sæsonen. Nu har en ny kandidat meldt sig på banen til den tjans.
Indtil videre har Darren Fletcher haft ansvaret for klubben i én kamp – onsdag aften mod Burnley, hvor det blot blev til 2-2 mod oprykkerne, der ikke havde meget at skyde med.
Det bliver dog også skotten, som får ansvaret i søndagens FA Cup-kamp mod Brighton hjemme på Old Trafford, og måske kan der vente endnu flere kampe til ham.
Ny kandidat melder sig ind i kampen
For der har de seneste dage været forhandlinger og samtaler med Ole Gunnar Solskjær og Michael Carrick ifølge en række britiske medier, men Darren Fletcher er også klar til jobbet for resten af sæsonen.
Det kan ESPN nu rapportere, og det bakkes op af kommentarer fra den tidligere topspiller selv.
– Jeg har altid været ret afslappet angående min fremtid. Jeg har virkelig nydt det, siger han ifølge mediet.
– Jeg synes, jeg er ret godt forberedt, for jeg har altid forsøgt at forberede mig på at blive træner i fremtiden.
– Det var noget, jeg altid har tænkt på, at han måske ville være ret god til, eller at jeg ville nyde at gøre det, siger Darren Fletcher.
Dagens FA Cup-kamp mod Brighton kan ses hos Viaplay.


















