Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu venter de: Transfer afhænger af Erik ten Hag

29.01.2024 Kl. 14:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Granada er blevet enig med Facundo Pellistri om de personlige betingelser i forbindelse med en lejeaftale fra Manchester United.

Det skriver den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Om handlen bliver en realitet afhænger nu af Manchester Uniteds hollandske manager, Erik ten Hag, der skal give grønt lys.

Og det er nu det, man venter på.

Erik ten Hag og Manchester United har endnu ikke handlet ind, siden Sir Jim Ratcliffe overtog 25 procent af aktierne i klubben.

Til gengæld har der været en række afgange i løbet af vintervinduet. Donny van de Beek og Jadon Sancho er begge blevet skudt af sted på lejemål til henholdsvis Eintracht Frankfurt og Borussia Dortmund.

Pellistri skiftede til Manchester United fra Peñarol i Uruguay i 2020. Han har spillet 24 førsteholdskampe for De Røde Djævle.

Primært har han været lejet ud til Alaves, som han spillede for ad to omgange.

Flere klubber har været ude efter kantspilleren, heriblandt Sevilla, PSV og AS Roma, men Granadas uruguayanske maanger, Alexander Medina, har tilsyneladende overbevist sin landsmand om et skifte til det sydlige Spanien.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Følg med i Transfer Live her.

Annonce