Nu taler alle om Victor Froholdt
Der var ikke fundet plads til Victor Froholdt fredag aften, da Danmark storskuffede mod Skotland.
Brian Riemer valgte således at bringe både Morten Hjulmand og Pierre Emile Højbjerg fra start, hvilket skabte markant debat, da det er to identiske spilletyper.
Nu sætter midtbanetalentet, der har fået en fremragende start i FC Porto, ord på fravalget af ham i startelleveren.
– Det er selvfølgelig dejligt. Jeg vil rigtig gerne spille de her fodboldkampe. Det er rigtig stort at repræsentere Danmark, men med det sagt er det vigtigst at lykkes som hold og få skrabet nogle point sammen i VM-kvalifikationen, lyder det fra Victor Froholdt til TV 2 Sport.
Victor Froholdt i ren eufori
Midtbanemotoren var stolt af at komme i aktion, selvom det kun blev til et kort indhop.
– Jeg elsker at være her. Det er uanset, om det var med løven, eller om det er med Danmark på brystet, så var det fedt at være tilbage. Vi fik en fantastisk opbakning i dag, og hvis man kan love én ting til alle, så er det, at vi kommer til at give en fuld skalle på mandag.
Nu venter Grækenland på udebane i morgen, hvor de røde og hvide gerne skulle hive en sejr og tre point hjem. Her er forventningen fra flere fodboldeksperter, at den 19-årige guldfugl får en startplads.
– Selvfølgelig vil jeg gerne spille så meget som muligt, men i dag var opgaven at komme ind til sidst i kampen og forsøge at ændre det. Der handlede det om at bringe noget intensitet ind i spillet og se, om vi kunne lave 1-0-målet, der kunne have givet de tre point, afslutter danskeren.
Nu er det kommet frem, at Crystal Palace-stjernen Marc Guéhi sælges for 214 millioner kroner.
Få overblikket: Fem vilde Deadline Day-handler kollapsede.


















