Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu stikker det af: PSG-angriber truer med at forlade klubben - pga. konen

Af Jeppe Augustsen
19.10.2021 Kl. 11:58
Mauro Icardi kan muligvis være på vej væk fra PSG, skriver fransk medie.

Mauro Icardi er i flere omgange blevet rygtet væk fra PSG og kædet sammen med et skifte til Premier League.

Senest er han blevet sat i forbindelse med nyrige Newcastle United.

Nu lader det til, at han meget vel kan være på vej væk fra PSG, men det skyldes ikke, at klubben vil af med ham. 

I de seneste dage har det store samtaleemne i den franske sportspresse handlet om Mauro Icardi og konen, Wanda Nara.

I søndags fik han lov til at droppe træning grundet personlige årsager.

Wanda Nara har angiveligt fanget den argentinske angriber i at være utro, og der er ikke blevet gået stille med dørene. På de sociale medier har Wanda Nara i den grad udstillet Mauro Icardi. 

– Du har ødelagt endnu en familie, skrev Wanda Nara forleden i en story på Instagram.

I går var det Mauri Icardis tur til at poste, hvor han lagde et billede op af dem sammen med to hjerter i forbindelse med fejringen af Mors dag i Argentina – formentlig i et håb om at vinde hende tilbage.

Wanda Nara var hurtigt ude at svare tilbage, da hun tog et billede af sin hånd uden sin vielsesring med teksten: "God dag. Jeg kan bedre lide min hånd uden ring.".

I dag melder det franske medie, RMC Sport, at Mauro Icardi truer med at forlade PSG, hvis forholdet med Wanda Nara ikke bliver fixet.

Forholdet mellem Mauro Icardi og Wanda Nara har i den grad været et af de mere eksplosive af slagsen.

Tidligere var hun i forhold med Maxi Lopez, som var holdkammerat og god ven med Mauro Icardi i Sampdoria-tiden, men hun var ham utro med Icardi, og kort efter deres skilsmisse blev hun gift med Icardi.

Udover at være gift fungerer Wanda Nara også som agent for Mauro Icardi, og det komplicerer kun situationen endnu mere.

Annonce