Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu starter efterspillet: Big Six-klubber risikerer at blive fratrukket points

21.04.2021 Kl. 06:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det tog ikke de engelske Big Six-klubber lang tid at indse, at de havde begået en fejl ved at melde sig ind under Super League-fanen, og kun knap to døgn efter at Super League blev annonceret, er ligaen nu også ovre.

Den hurtige kovending er dog ikke ensbetydende med, at alt er godt i Premier League-regi nu. Ifølge The Athletic er flere af de andre 14 Premier League-klubber rasende, og der er flere iblandt dem, som ønsker at se Big Six-holdene blive fratrukket points som straf for at have været indblandet i udbryderligaen.

De resterende 14 Premier League-hold mødtes tirsdag til et krisemøde, og selvom de fleste var overbeviste om, at Super League ville ende med at dø, hvilket senere viste sig at være sandt, er der flere klubber, som ikke ønsker, at hele konflikten skal gå ustraffet.

The Athletic skriver, at der er adskillige fortalere for, at de engelske Super League-klubber, som tirsdag aften kom krybende tilbage, skal have fratrukket points.

Argumentet er, at de har brudt Premier League-reglerne om, at de som klubber bør handle i god tro over for resten af ligaen, hvilket måske ikke just har været tilfældet, når man har planlagt en udbryderliga i smug.

Mulige sanktioner og straffe er uden tvivl noget, vi vil komme til at høre mere om nu, hvor Super League er ovre. De seks engelske storklubber risikerer også at blive sagsøgt for at trække sig fra Super League, så der er masser spændende at holde øje med.

En pointstraf eller pengestraf kan sikkert også komme på tale i Premier League. Som en klubdirektør fortæller:

– Det handler ikke om, at de ikke gør det igen. Det handler om, at de skal have en straf for at have skadet Premier League-brandet og de klubber, som har opført sig ordentligt, fortæller en direktør til The Athletic.

Følg med på vores Instagram-profil, hvor vi også bringer nyheder om udtalelser, transfers og meget mere:

Annonce