Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu skriver han under med Manchester United

Af Alexander Walther Petersen
14.07.2025 Kl. 13:16

Manchester United gennemgår et yderst interessant transfervindue.

Storklubben fra Old Trafford er under et massivt økonomisk pres, hvilket tvinger cheftræner Rúben Amorim til at jonglere med både store indkøb og en omfattende udrensning af truppen.

Der er allerede sket markante ændringer med indkøbet af Matheus Cunha fra Wolverhampton for 556 millioner kroner, mens Bryan Mbeumo fra Brentford forventes at blive den næste store signing, hvis Manchester United får fingeren ud og sender et tredje bud afsted i omegnen af 566 millioner kroner.

For at finansiere disse handler og overholde Financial Fair Play-reglerne er United tvunget til at sælge.

Profiler som Marcus Rashford, Alejandro Garnacho, Jadon Sancho, Antony, Tyrell Malacia, Rasmus Højlund og André Onana er alle på salgsblokken, og flere har allerede fået besked om at finde nye klubber.

Nu har en spændende nyhed ramt gaden ifølge en velinformeret lokaljournalist fra Manchester-avisen, Manchester Evening News.

Manchester United udstyrer akademispiller med professionel kontrakt

Ifølge lokalmediet Manchester Evening News er De Røde Djævles akademispiller Godwill Kukonki klar til at underskrive sin første professionelle kontrakt med klubben.

Den 17-årige midterforsvarer blev udtaget til førsteholdstruppen for første gang i december, og Rúben Amorim har indrømmet at være “imponeret” over den engelske U17-landsholdsspiller, der også var involveret i Uniteds turné til Asien.

Samtidigt er det kommet frem, at Arsenal henter endnu en stjerne fra La Liga.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce